KOSTPOLITIK & MADKULTUR - Europa1989 Kantiner
16374
page-template-default,page,page-id-16374,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

KOSTPOLITIK & MADKULTUR

MADKULTUR & KOSTPOLITIK
Europa 1989 kantiner

Filosofien bag vores kantinekoncept og madlavning bygger først og fremmest på principper om sundhed, økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed. Principper, der bæres af faglig stolthed, kreativitet og ganske enkelt madglæde og kærlighed til sæsonens gode råvarer, den gode smag og det gode hverdagsmåltid. Det er i en sådan optik, at vi ønsker at skabe rammerne for gode hverdagsoplevelser i vores kantiner. Kantinen skal gerne være et sted for afslapning og social interaktion, et pusterum i en hektisk hverdag – Stedet, hvor der tankes op, stresses ned og skabes ny positiv energi.

’SPIS IGENNEM’

Europa 1989 Kantiner tilbereder sund, varieret og nærende kost, der dækker kroppens behov for vitaminer, proteiner, kulhydrater, fedt m.m. Vi serverer mad ud fra ’spis igennem’ princippet: Gæster i Europa 1989 Kantiner skal have mulighed for at vælge sund, velsmagende og alsidig mad. De skal have mulighed for at spise sig mætte i mager mad og dermed undgå problemer med overvægt og sygdomme i relation hertil.

Formålet med kostpolitikken er at skabe og understøtte sunde kostvaner hos medarbejderne, og at fremme sundhed og velvære.

Vi arbejder ud fra de 10 officielle kostråd:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand
ØKOLOGI & DANSKE RÅVARER

Vi ønsker en ansvarlig og bæredygtig kantinedrift. Europa 1989 kantiner vælger således først og fremmest danske og økologisk producerede råvarer. Vi følger sæsonen, så måltiderne altid produceres af årstidens bedste råvarer. Vi foretrækker økologisk grønt, frugt og kød uden rester af sprøjtemidler og brug af ’madsminke’. Økologi skåner naturen, forurener ikke grundvandet og er med til at sikre bedre dyrevelfærd. Derudover har årstidens økologiske varer som oftest mere saft, kraft og smag, da de får lov/tid til at vokse og blive ’høstklar’. Vores personale uddannes løbende i tilberedning af økologisk velsmagende mad, der afspejler årstidens råvarer og ernæringseksperters råd til sund og nærende kost.

FØDEVARESIKKERHED

Vi opfylder som minimum Fødevareregionens krav om fødevarehygiejne. Alle ansatte bliver løbende uddannet og videreuddannet indenfor området.

Se vores Smileys her.

MADMENNESKER

Personalet i Europa 1989 Kantiner laver mad med holdning til god smag, gode økologiske råvarer, sæson og bæredygtighed. De laver mad med faglig stolthed og kærlighed til ærlig, varieret og veltillavet hverdagsmad. Forholdet mellem ledelse og medarbejderne bygger på gensidig tillid. Ledelsen har et ønske om at støtte og udvikle medarbejderne og at forbedre arbejdsgange og -miljø.

For os er medbestemmelse en selvfølge både i arbejdet og i virksomhedens politik. Dette sikrer vi via medarbejderudviklingssamtaler. I disse samtaler fokuseres der på udvikling og fremtidssikring af de ansattes arbejdsvilkår, såvel som mental og fysisk sundhed. Vi vil gerne medvirke til, at vores medarbejdere er glade og raske.

Derudover ønsker vi at skabe trygge og indbydende rammer for alle i virksomheden. Vi har lavet en APV for alle vores kantiner som letter hverdagen for vores ansatte.

Vi tager socialt ansvar og ansætter gerne medarbejdere fra revalideringsprojekter og integrationsprojekter.

Alle medarbejdere har tavshedspligt både på og uden for arbejdet.